Myten om ligestilling
I Danmark er der en udbredt myte om, at vi har førertrøjen på, hvad angår ligestilling mellem kønnene. Men en myte er lige præcis, hvad det er. Har du tænkt over, at Danmark fx er det eneste nordiske land, hvor der aldrig har været mere end 40% kvindelige folketingsmedlemmer og i kommunalpolitik er ikke engang hvert tredje byrådsmedlem kvinde. Og har du tænkt over, hvad det skyldes? Det har jeg! Læs mere: http://livgrojensen.dk/index.php/myten-om-ligestilling/
De vildeste potentialer
Aarhus er vidunderlig. Aarhus tiltrækker. Aarhus kan virkelig meget. Det skal vi bygge videre på. Og ikke blot læne os tilbage og hvile i. For Aarhus har alle muligheder for at gå efter de absolut vildeste drømme og ambitioner, når det kommer til at redde den planet, vi bor på. Når det kommer til genskabe balancen til naturen, til hinanden og i os selv. Når det kommer til at finde på og skabe noget, der aldrig er set før. Det er det, jeg tror på, og arbejder efter. Intet mindre. Læs mere: http://livgrojensen.dk/index.php/devildestepotentialer/
Aarhus skal reelt leve op til klimaforpligtelserne
Aarhus har et mål om CO2 neutralitet i 2030. Aarhus er nået langt, men har stadig svært ved at nå det, som det ser ud lige nu. Men derudover så er det sådan, at vi baserer vores tal på, at afbrænding af biomasse (træ) må opgøres som CO2 neutralt. Problemet er, at det er det bare ikke. Derfor: Biomasse udleder CO2 og må og skal udfases. Og det er ikke alle, der helt har lyst til at stå ved det faktum. Men det gør vi fuldt og helt i SF. Læs mere: http://livgrojensen.dk/index.php/klimaforpligtelserne/
Mangfoldig kærlighed
“Det er jo lidt en særlig familiekonstellation I har”. “Hvordan kan du være sikker på at du kun er til kvinder?, “ Hvem er den rigtige mor?”
Det er bare nogle af de spørgsmål, jeg med jævne mellemrum får. Samme undrende kommentarer og spørgsmål får mange andre LGBT+ personer (og deres børn) også. Og så længe det er lidt sådan lidt en sensation at være LGBT+ person, jamen så har vi arbejde at gøre. Mange LGBT+ personer udsættes også for forskelsbehandling og hadforbrydelser. Desværre også i vores dejlige Aarhus, som jo ellers hævder at være en by for alle. Læs mere: http://livgrojensen.dk/?page_id=1764&preview=true
Stigende mistrivsel
Et feministisk opgør
Der er så mange strukturer i vores samfund, der peger i én bestemt retning. Der peger på en forskel, endda en hierarkisk forskel. Mellem det maskuline og det feminine. Jeg er ikke i tvivl om, at de feminines perspektiver. Og det feminines bidrag i magtrelationer vil åbne for helt nye måder at skabe og forandre verden på. Det feminines fokus på at skabe trivsel, at udvikle liv, at samle. Det har verden brug for. Det har Aarhus brug for. Klimaet, naturen, os som mennesker. Vi har alle brug for en højere grad af balance. Læs mere: http://livgrojensen.dk/index.php/etfeministiskopgoer/
Natur på naturens præmisser
Da jeg kom ind i byrådet, var begrebet biodiversitet for de fleste noget, der primært bare fik deres tunger til at slå knuder. Jeg er mega stolt af, at det har jeg haft en afgørende rolle i at få lavet om på. Nu er naturen på de flestes læber. Men! Nu handler det om at skifte fokus fra, at “vi alle gerne vil have mere grønt” til, at vi skal give naturen mere plads til at eksistere på egne præmisser. Det slår jeg et slag for her. Læs mere: http://livgrojensen.dk/index.php/naturenspraemisser/
Vi skal have mere ro på
Jeg tror på, at det bedste for os alle – hver især – men også for vores relationer mellem hinanden, er at få mere ro på vores liv. Mere tid til alt det, der virkelig betyder noget. Det kan jo være forskelligt fra person til person, hvad det er. Det mest betydningsfulde. Men jeg er ikke i tvivl om, at stress og ubalance ikke gør noget som helst godt, for nogen af os. Tværtimod. Det går ud over vores livsglæde og vores overskud. Læs mere: http://livgrojensen.dk/?page_id=1794&preview=true
Vi skal tage vare på hinanden
Du ligner slet ikke en lesbisk! Du er mega høj, du er tynd, du har taget på….????!!!! Øh??? …. Hvorfor har vi så travlt med at kommentere på og dømme hinanden? Vi kan tage vare på hinanden. Løfte hinanden. Bidrage til at vi hver især hviler mere i den måde, vi er skabt på. Alt sammen ved lige at tænke os om en ekstra gang, før vi blander os i et eller andet, som egentlig ikke har noget med os at gøre. Jeg tror ikke vi skal underkende, hvor dybt alle mulige forskellige skønhedsidealer og (usagte) normer for udseende sidder i mange af os og påvirker på forskellig vis. Og ikke nødvendigvis i en positiv retning. Lad os gøre op med det og slå et slag for at være lige præcis, som vi er. Læs mere: http://livgrojensen.dk/index.php/det-vil-jeg/endnu-bedre-i-aarhus/tagevarepaahinanden/
Intet i verden er sort/hvidt
Noget af det jeg elsker allermest ved at være i politik er at arbejde med at løse de store komplekse problemstillinger, vi har i Aarhus. Fx klimaudfordringer, fald af biodiversitet, at så mange børn og unge mistrives. Noget af det, jeg hader allermest ved politik, er, når det komplekse forsøges reduceret til hurtige sort/hvide løsninger. For der findes ikke svar på komplekse problemstillinger, som vi har arbejdet på at løse over lang tid, som kan løses i en hurtig, hektisk forhandling. Eller som kan besvares på 20 sekunder i et eller andet presse interview. Læs mere: http://livgrojensen.dk/?page_id=1830&preview=true
Opgør med forbrugerisme og ubalance
Det er ved at være sidste udkald for at stå ved, at vi nok har været lidt for egoistiske. Har haft et for stort forbrug, og har haft for lidt reelt fokus på, hvilke konsekvenser der er ved at have det. For andre mennesker, for naturen og for klimaet. Det er ikke en fed erkendelse, men den skal meget gerne til at falde på plads hos os alle, så vi bliver klar til at tage et opgør med de strukturer, vi har lagt ned over vores samfund. Med de vaner og den kultur som mange af os i høj grad er en del af, hvor vi i bedste fald ikke mangler noget, og i værste fald har alt for meget. Læs mere: http://livgrojensen.dk/index.php/det-vil-jeg/endnu-bedre-i-aarhus/opgoer/