Der er så mange strukturer i vores samfund, der peger i én bestemt retning. Der peger på en forskel, endda en hierarkisk forskel. Mellem det maskuline og det feminine.

Vi kan gøre det endnu bedre i Aarhus. Det ved jeg bare.

Der er jo meget debat om kvinder i ledelse, ligestilling, kvoter, repræsentation. Debat om det feminine og det maskuline, og hvordan der er strukturer i vores samfund, som kan være ret dikterende for, hvordan vi tager del i samfundet og skaber vores liv afhængigt af køn. Eller nærmere - der er ret skarpe kønsroller i vores samfund, som man - uanset hvilket køn man føler man har - er begrænset til at træde ind i.

Jeg er ikke i tvivl om, at de feminines perspektiver. Og det feminines bidrag i magtrelationer vil åbne for helt nye måder at skabe og forandre verden på. Det feminines fokus på at skabe trivsel, at udvikle liv, at samle. Det har verden brug for. Det har Aarhus brug for. Klimaet, naturen, os som mennesker. Vi har alle brug for en højere grad af balance. Det er dog en stor kamp at få plads til netop dette, og det kan ikke fikses nemt og hurtigt. Men det skal ikke holde os tilbage.

Derfor skal vi bl.a.:

- Have et fokusskifte, hvor trivsel, sundhed, balance i natur, klima og mennesker får ligeværdig prioritering og værdisætning som økonomisk vækst i Aarhus
- Anerkende og give plads til familieliv og fritids betydning for hvert enkelt menneskes trivsel og velbefindende. Som eksempelvis gennem forsøg med 30 timers arbejdsuge.
- Beregne omsorgsarbejde, forebyggelse, psykologhjælp - det der skaber trivsel som mere end en økonomisk udgift i vores regnskabsaflægning i kommunen. Det ikke kun koster, men skaber værdi for hver enkelt barn og i samfundet at investere i flere voksne i vores daginstitutioner. Det ikke kun koster, men skaber værdi at sætte tidligt ind i skolerne med psykologhjælp, hvis en ung mistrives. Det ikke kun koster, men skaber værdi at sikre forældre god tid hjemme ved deres børn under barsel, sygdom osv. Det skal blive tydeligt - også i tallene - at det er fordelagtigt at prioritere trivsel, både for hver enkelt og for samfundet
- Beregne klimatiltag, cirkularitet og naturinitiativer til styrkelse af biodiversiteten ikke kun som udgifter men også værdifulde. Ikke bare som skal-opgaver, fordi ellers brænder det hele sammen. Men også som investeringer i den balance, der skal til for at hele økosystemet - inklusiv os selv - kan trives.

Og der er givetvis en masse andet at gøre. Lad mig endelig høre alle jeres fantastiske ideer.