Jeg er så træt af at blive inviteret med - med eneste begrundelse, at jeg er kvinde. Omvendt er det dælme også trættende med den ene bestyrelse efter den anden kun med mænd i blå jakkesæt?!

Vi kan gøre det endnu bedre i Aarhus. Det ved jeg bare.

I Danmark er der en udbredt myte om, at vi har førertrøjen på, hvad angår ligestilling mellem kønnene. Men en myte er lige præcis, hvad det er. Har du tænkt over, at Danmark fx er det eneste nordiske land, hvor der aldrig har været mere end 40% kvindelige folketingsmedlemmer og i kommunalpolitik er ikke engang hvert tredje byrådsmedlem kvinde. Og har du tænkt over, hvad det skyldes? Det har jeg!

Derfor skal vi:

- have et opgør med de strukturer, der går imod ligestillingen og mangfoldigheden i Aarhus
- stille endnu større krav til ligestilling på alle niveauer i Aarhus kommune
- gøre op med alle de strukturer, der er i vores måder at arbejde på, rekruttere på og kommunikere på i Aarhus, som holder kvinder fra at tage del i politik, ledelse mv.

Vil du tage del i den kamp sammen med mig?