Jeg kan simpelthen ikke finde ro, før jeg ved, at vi som menneskehed har reageret tilstrækkeligt på klimaudfordringerne. Og der er vi bare langt fra. Jeg har derfor engageret mig, hvor jeg kan, nemlig som lokalpolitiker i Aarhus. Og her arbejder jeg for at finde alle de veje og muligheder, der er i klimakampen. 

Og jeg udfordrer som SF´er de øvrige partier i byrådet til at tage Aarhus' rolle og ansvar i klimakampen alvorligt nok. Der er skræmmende meget snak om klimaets betydning men uden tilhørende handling. Og det må simpelthen ikke fortsætte!! Jeg mener, vi skal udvikle en betalingsring, få en bilfri midtby, gøre Aarhus langt mere velsmurt på den kollektive transport, lave de vildeste cykelmotorveje, kun tillade klimavenligt byggeri, give meget mere plads til vores vilde skov og natur og for guds skyld - og vores egen - stoppe med at brænde træ (biomasse) af for at holde varmen.

Derfor arbejder jeg for, at:

  • Vi alle skal kunne komme nemt og trygt rundt i Aarhus på en klimavenlig og kollektiv måde. Derfor skal busser og letbane forbinde hele kommunen, så den kollektive trafik er nemt tilgængeligt for alle kommunens borgere.
  • Vi alle skal kunne bruge strøm, vand og varme, som vi med sikkerhed ved, kommer fra 100% vedvarende energikilder. Aarhus skal med andre ord være ægte CO2 neutral og udfase biomasse.
  • Vi får indført en grøn trængselsring, så vi får færre biler ind i Aarhus, og så de biler, der kommer billigst ind, selvfølgelig er elbiler. Det vil også bidrage til at finansiere en langt bedre kollektiv transport.
  • Vi får fredeliggjort gaderne i det centrale Aarhus og får færre biler i Midtbyen. Det skal være lettere at kombinere privat og offentlig transport til Midtbyen ved udbygning af parkeringshuse ved indfaldsvejene.
  • Vi alle får have adgang til ren luft ved at stille skrappere krav til trafik i Midtbyen fx ved over en årrække at indføre dieselbilsfri-zoner, og dermed gøre noget godt for både folkesundhed og klima.
  • Vi udtager de aarhusianske lavbundsjorde og omlægger dem til vild natur. Også med stor gevinst for klimaet til følge

Eksempler på stillede klimaforslag de sidste 4 år

  • Klimafond på 118 millioner (vedtaget)
  • Klimapolitisk fødevarestrategi (vedtaget)
  • 100 % vedvarende energi - udfasning af biomasse (delvist vedtaget. Biomasse (importeret) bliver udfaset fra 2030. Vi havde ønsket fra 2028)
  • Solenergi og genbrug i fremtidens byggeri (ikke vedtaget, men taget med i de videre strategier for bæredygtigt byggeri)
  • Klimakrav til byggematerialer (ikke vedtaget, men taget med i de videre strategier for bæredygtigt byggeri)
  • Strategi for elbiler (gennemført)
  • Ændring af rejsevaner for Aarhus Kommune (Taget med som en del af Den grønne transportplan)
  • Grøn varelevering (Ikke gennemført i sin fulde form men undersøges nærmere)
  • Bilfrit Centrum (ikke vedtaget pga manglende politisk flertal)
  • Grøn trængselsring (ikke vedtaget pga manglende politisk flertal)
  • Developere skal give mere tilbage til Aarhus (stilles september 2021)
  • Udtagning af lavbundsjorde og omlægning af dem til vild natur. Til stor gavn for natur og klima (Budgetforslag 2021)

Presse om klimapolitik

Netop nu kæmpes et slag om biomassens fremtid i Aarhus. SF Aarhus har stillet forslag om udfasning af det kontroversielle brændsel, og det har ledt til heftige debatter i byrådssalen om, hvorvidt man kan kalde afbrænding af træ CO2-neutralt, om byens klimaregnskaber er retvisende, og hvad der skal erstatte biomasse som varmekilde. Set fra vores stol bør Aarhus udfase biomasse hurtigst muligt og omstille til store varmepumper og geotermisk varme.
Læs mere
Aarhus reducerer 25% CO2 gennem mere plantebaseret kost
Læs mere
SF Aarhus vil beskatte developere. De skal give mere tilbage til Aarhus til gavn for klima, natur og mennesker.
Læs mere
Aarhus Kommune skal gå forrest og være til inspiration både for andre kommuner, men også for byens borgere ved at have et større fokus på klimabevidstheden i kommunen og derved udlede mindre CO2
Læs mere
Fremover skal det koste at køre ind i Aarhus med sin bil. Med mindre det er en elbil. Det vil reducere CO2 og skabe finansiering til en stærkere kollektiv transport.
Læs mere