Jeg er mest af alt mor til tre skønne unger. Så kæreste til Gitte, ekskone, hverdagsaktivist, politiker, iværksætter, kommunikationsentusiast og ikke mindst dybt afhængig af at bevæge mig. Og af god kaffe. Jeg er både forbandet og velsignet med, at de ting, jeg laver, skal give mening for mig, mine nærmeste og også gerne samfundet generelt.  Ellers har jeg virkelig svært ved at gennemføre arbejdet. 

Derfor giver det netop så uendelig meget mening for mig at være med til at udvikle de løsninger, der skal til for at genskabe balancen for klima, natur og os mennesker. Det er så godt som det vigtigste i fundamentet for fremtiden. Derfor ligger min kærlighed og mit primære fokus der.