Ønsker du også et hamrende grønt, socialt retfærdigt Aarhus?

Et Aarhus i balance med den planet, vi lever på. Med den natur, vi er en del af. Og hvor vi er i balance med hinanden og os selv?

Det lovende er, at det på ingen måde er en drøm: Vi kan få det til at ske. Sammen.

Vi kan gøre det endnu bedre i Aarhus

Et endeligt farvel til biomasse!

Biomasse er ikke CO2-neutralt. Aldrig! Derfor skal det udfases i energiforsyningen. En kamp jeg personligt – og vi i SF – er lykkedes med at vinde i Aarhus. Det er jeg mega stolt af.

Siden 2018 har jeg utrætteligt kæmpet for én specifik sag, og nu er det endelig en realitet: Aarhus siger et endeligt farvel til afbrænding af træpiller i vores varmeforsyning – selvom det regnskabsteknisk stadig kaldes CO2-neutralt. Dette er kulminationen på et langt og sejt træk, hvor vi ofte har stået ret alene med dagsordenen. Men det hårde arbejde har båret frugt, og effekten bliver massiv: Alene udfasningen af træpiller vil spare klimaet for hele 1,5 millioner tons biogent CO2!

Udfasningen er i fuld gang og fortsætter frem til 2029-2030, hvor træpiller skal være fortid i Aarhus. Og vi fortsætter med at skubbe på tempoet for udfasningen. For der er ingen tvivl: Vi skal sige #nejtaktilbiomasse.

Fire År med Grønne Gennembrud!

Aarhus har fortsat et kæmpe potentiale – og det forpligter! De seneste fire år har jeg og vi i SF sikret, at Aarhus går forrest og pusher grænserne i den grønne omstilling.

Vi har fået indført lokal CO2-afgift og skyggepriser for at tvinge klimahensyn ind i økonomien. Transporten bliver grønnere med en ambitiøs plan, og vi bruger kommunens indkøbsmuskel til at gennemtvinge grønnere valg, som udfasning af fossile investeringer og totalt forbud mod turbokyllinger. Vi reducerer kommunens forbrugsbaserede CO2-udledning med 50% inden 2035, og vi har indført CO2-budgetter for byggeri og anlæg for at tøjle udledninger og sikre bedre bevaring af eksisterende byggeri. Aarhus har også oprettet eget solcelleselskab, og kommunens arealer omlægges i rekordfart for at skabe meget mere natur og nedbringe CO2-udledninger markant.

Vi skal fortsat pushe grænserne for alt det, Aarhus kan og skal. Til gavn for klima, natur og os mennesker.

Fælles rytme i Aarhus

Forskelligheder i fællesskab

Intet som dans kan forene på tværs af forskelligheder. På tværs af hvad vi hver især tror på, hvad vi tænker om, og hvordan vi er i verden.

Der sker voldsomme ting internationalt i denne tid. Der er kræfter, der forsøger at trække os fra hinanden. Lige om lidt er der kommunalvalg. Så også i Aarhus er der risiko for, at der kommer mere fokus på, hvad der adskiller os fremfor alt det, der samler os.

Derfor har jeg startet Fælles Rytme i Aarhus sammen med Rikke, der har dans i sit hjerte og som sin levevej. Jeg selv danser hver eneste dag, fordi jeg ikke kan lade være. Rikke og jeg åbner derfor dansegulvet forskellige steder i Aarhus og inviterer dig til at være med. Det kræver intet særligt at være med. Bare kom som du er og tag en ven med. Det er helt gratis.

De næste events er: 

Mandag d. 25. august fra 17-18.15 i Risskov Strandpark

Fredag d.24. oktober fra 16.30-17.45 i Rådhushallen

Se mere via dette link:

event IT | Groove med Rikke

Aarhus' Vilde Hjerte: 2.500 hektar sammenhænge naturområde syd for Aarhus

I SF foreslår vi at skabe et sammenhængende, vildt naturområde på 2.500 hektar syd for Aarhus. Det kan blive et kæmpestort og artsrigt område, som både dyr, planter og aarhusianere kan få enorm gavn af.

Dette enorme område vil lade den unikke natur fra Moesgaard Vildskov sprede sig, skabe et kæmpe grønt åndehul og samtidig beskytte vores vigtige grundvand mod forurening fra landbrug og byudvikling.

LIV GRO JENSEN på Facebook

Liv Gro Jensen is at Aarhus City Hall.

1 month 3 weeks ago

Sidste byrådsmøde i år. I denne byrådsperiode. Og i denne byrådsgruppe. Vildt at tænke på.

Og vildt at skulle sige “farvel” til fantastiske @anneanneanneh for nu. Du vil blive savnet Anne 🥰🤗

God jul til jer alle sammen, når I når dertil. Håber den bliver det, I drømmer om og har brug for. Og at I kan fejre den med dem, I elsker 🙏🌟

Liv Gro Jensen

2 months 2 days ago

I går skete der det vilde, at min dejlige kæreste havde inviteret mig på en date. Hvorfor er det vildt, tænker du måske? Det er det, fordi vores mindste har en kronisk sygdom, og siden hun blev født for 5 år siden, har minimum den ene af os været omkring hende stort set nonstop. Men nu er vi der, hvor flere kan passe hende - også om natten. Og vores fantastiske venner Janus og Clea

Liv Gro Jensen is in Aarhus Kommune.

2 months 2 weeks ago

Fordeling af poster i vores kommende byrådsgruppe 💚❤️ Vi har fået den skønneste byrådsgruppe. Og hvordan kunne vi få andet, for vi havde også et helt fabelagtigt kandidatfelt. Jeg har fået følgende poster, som jeg glæder mig max til at give mig i kast med fra første januar: 🌟 Forperson for det nye klima- og energiudvalg 🌟 En plads i magistraten 🌟 Medlem teknisk udvalg Det er poster, der giver super god grobund for at