Jeg kæmper for et vildt og mangfoldigt Aarhus. Et Aarhus, der lever og ånder

Vi er som mennesker natur. Men det har vi vist glemt!

Klima- og naturkrisen er tæt forbundet. Vi står midt i en massedød af arter. Det er selvfølgelig på de store linjer, men hvis du mærker godt efter, fornemmer du det garanteret også. Der er noget, der ikke er, som det skal være. Jeg mærker det tydeligt.

Jeg kæmper derfor indædt for naturen i Aarhus. Frem mod 2030 bliver 16.000 hektar – en tredjedel af kommunens areal - omlagt til vild natur. Et resultat, som jeg er mega stolt af og har store forveninger til. Det vil gavne både biodiversitet, klima og miljø! Men vi skal langt videre. Aarhus skal ikke blot genoprette den skade, som er forvoldt gennem årene. Aarhus skal bidrage til at forstærke naturen. Til at få den til at trives igen.

Naturen skal have plads til at folde sig ud på egne præmisser. Vi skal give plads til store, sammenhængende naturområder og til korridorer, der kan binde det hele sammen. Og ligesom de mangfoldige skove syd for Aarhus kalder på mere plads, skal naturen også have plads i midtbyens hjerte. På grønne tage og mure, og i byparker, der skal bugne af liv og farver. Og gift? Det skal være fortid i vores mad og i vores natur.

Vores bugt, vandløb og søer skal også have plads og ro. Forurening fra landbruget, indvinding af sand og grus fra havbunden til byggeri og anlæg, støj fra skibe... Alt dette sætter den blå natur under et gigantisk pres. Et pres, som vi er nødt til at sætte en hård bremse for, hvis vi skal redde vores havmiljø. Og det skal vi! Vi kan vende udviklingen, men det kræver radikale forandringer af vores samspil med den blå natur.

 Derfor kæmper jeg for et Aarhus, hvor: 

  • Naturen får plads og ret til at eksistere på egne præmisser: Hvor biodiversitet vinder frem for at miste terræn.
  • Naturinteresser kan vinde over profit og krav om konstant vækst. Hvor forurenende praksisser som råstofindvinding, afbrænding af træ og halm for at holde varmen samt landbrugets udledninger til havet og udpining af jord er fortid.
  • Gift er et absolut no-go i vores drikkevand og natur.
  • Natur fylder mere i midtbyen end beton og asfalt.
  • Alle børn har adgang til rig og mangfoldig natur.
  • Skove får lov at stå urørte, græssende dyr er en del af vores natur, hvor Aarhus bugt er fredet og gives status som Marin naturnationalpark.

Eksempler på stillede natur- og miljøforslag fra 2018-2025:

  • Aarhus skal bugne af vild natur. Også på bygningerne (stilles august 2025)
  • 2500 ha sammenhængende vild natur syd for Aarhus (budgetforslag 2025)
  • Genopret livet i Aarhus bugten (stillet og delvist vedtaget i 2024. Stilles igen som budgetforslag i september 2025)
  • Forbud mod indkøb af turbokyllinger (vedtaget)
  • Regulering af brug af brændeovne i Aarhus (vedtaget og under gennemførsel)
  • Aarhus skal have bindende naturmål (delvist vedtaget)
  • Indsats mod PFOS i aarhusianske drikkevandsboringer (delvist vedtaget)
  • Jordfond til natur, miljø og grundvandsbeskyttelse (vedtaget)
  • Moesgaard Vildskov (vedtaget og under gennemførsel)
  • Styrkelse af vandløb/ Vandløbsregulativer med styrkelse af biodiversitet og rekreative værdier (vedtaget)
  • Naturens stemme i Aarhus. Etbalering af et naturens byråd (ikke vedtaget i sin fulde form men resulterede i en styrkelse af det grønne råd med fokus på biodiversitet)
  • 90% økologi indenfor børn- og ungeområdet (ikke vedtaget)

Presse om naturpolitik

Store græssende dyr i et indhegnet område i skovene syd for Aarhus er med et nyt forslag fra SF, igen til debat, når der skal udpeges arealer til 1.000 hektar vild selvforvaltende skov.
Læs mere
Heftig debat er endelig slut: Nu kommer der mere vild natur i Marselisborgskovene.
Læs mere
At tænde vandhaven og drikke et rent glas vand. Det burde være en selvfølge, men der er fundet pesticider i 6 ud af 10 drikkevandsboringer, ifølge helt nye prøver. Det er dybt rystende, når vi ellers normalt er stolte af vores grundvand.
Læs mere
SF har sat aftryk på Aarhus Rewater: det er tydeliggjort, at Aarhus Vand skal arbejde for at begrænse påvirkningerne på klima og miljø. Men partiet og Alternativet vil have en bedre balance i forholdet mellem potentiale ved Aarhus Rewater og byggeriets konsekvenser på natur, miljø og klima.
Læs mere